Iô Ibbie

8 uge.

Lyserød - Iô Ibbie - som betyder Iô = måne. Ibbie = God is my Oath

Ibbie har fundet sit nyt hjem ved Henriette, Tim, Sofie og Amalie.

Iô Ibbie er testet som værende en C hund

Ønske til ny familie:

 

Iô Ibbie

 

Har været med til ringtrænings opstart

Ibbie´s hvalpetest:

Til hvalpekøber af” lyserød tæve”.

 Dejlig hvalp, som virker afbalanceret. Hun har en stor flokdrift, det vil sige, hun vil meget gerne samarbejde med mennesker! Hun har brug for nogle øjeblikke til at se mennesker an, men viser mennesket det rigtige kropssprog, føler hun sig meget hurtigt tryg og har nemt ved at knytte bånd.

Hvalpen viste ikke tegn på lydfølsomhed.

 Hun er lidt forsigtig med lav kropsholdning, når hun bevæger sig rundt. Hun er også en glad lille hund, som logrer meget med halen.

 Hun reagerer positivt på venlige signaler, og viser et fint hilseritual ved at slikke i mundvige.

Som sagt er hendes flokdrift stor, men det forhindrer ikke, at hun også meget gerne vil kigge på de nye omgivelser. Dette gør hun uden tegn på usikkerhed eller frygt.

 Hun bliver lidt usikker ved fastholdelse, men hun følger dog straks testleder igen, da denne fjerner sig lidt. Hun sætter straks poten på testleder. Måske som et dæmpende signal efter fastholdelsen, men det kan også bare udtrykke ønske om kontakt! Hun er bare glad for (venlige) mennesker.

Det er meget vigtigt at fortsætte socialiseringen over for mennesker. Se ”socialisering” nedenfor.

Hun har en rimelig høj byttedrift. Hun tog fat i ”byttet” og gik væk med det. Herigennem viser hun, at hun også indeholder selvstændighed.

 Hun er dog så glad for mennesker, at hun efter et lille stykke tid kom tilbage med sit ”bytte” til testleder for derefter at slippe det. Glad for samarbejde.

Hun virker meget tillidsfuld, og hun nærmer sig fremmede ting uden tegn på frygt.

Det er dog alligevel vigtigt, at hun ikke bliver overvældet af mennesker med et forkert kropssprog. Se nedenfor om hundesprog.

 Hun skal møde rigtigt mange, venlige mennesker for at fortsætte socialiseringen i de næste 4-6 uger, således at hendes iboende tillid til mennesker bliver bekræftet og grundfæstet. Se nedenfor om socialisering.

 I og med at hendes flokdrift er stor, er det særdeles vigtigt, at alene-hjemme indlæring står centralt. Ellers vil hun kunne udvikle usikkerhed/frygt for at blive ladt alene.

Se nedenfor om indlæring af alene-hjemme.

 Vigtigt er det også, at ejeren forsøger at selvstændiggøre hende, for det har hun brug for, hvis hun skal kunne fungere i vores verden, også når hun er alene hjemme.

Derfor skal man passe på med (i hvalpetiden) at løfte hende op i tide og utide (tab af egenkontrol). Hun er en rigtig kælen hund, som godt kan lide tæt kontakt, men bagsiden af dette er, at man kan skabe en alt for stor afhængighed af mennesker, og det kan i værste fald føre til adfærdsproblemer.

Pas på med at give hende kontakt hele tiden. Lær hende at det er hyggeligt og rart at ligge for sig selv på et tæppe – i samme rum og i nærheden af ejer - med et dejligt kødben eller et tyggelegetøj fyldt med mad/godbidder.

 Det ville også være særdeles gavnligt for hende, hvis klikkertræning stod på programmet. Klikkertræning udvikler hundens evne til at tilbyde adfærd og tænke selv, forudsat selvfølgelig at man kun bruger for hunden positive indlæringsmetoder. Derfor skal man se sig meget godt for, inden man vælger træningssted. En masse hjernegymnastik (selvstændig problemløsning af problemer igangsat af ejer), næsearbejde i form af søgning efter foder (dvs. ingen madskål), sporarbejde på en for hunden naturlig måde og muskelgymnastik vil også være gavnligt.

 

Balanceøvelser, fx agility eller bare balanceøvelser på gåture i naturen, er også et hit, når det gælder opbyggelse af selvtillid og selvstændighed. Når man kan kontrollere sin egen krop og dermed har selvbestemmelse over den, stiger følelsen af kontrol over eget liv i det hele taget.

 Det er af stor betydning for hvalpe, at ejeren lader hunden løse mange opgaver selv! Lad fx hunden selv snuse sig frem til godbidder/mad spredt på jorden/på gulvet og lad være med at pege dem ud. Dette er blot et lille eksempel på, hvordan vi mennesker – i den bedste mening – gør vore hunde mere eller mindre hjælpeløse! Hvad skal vovse gøre den dag, mor eller far ikke lige er i nærheden til at hjælpe?! Hunde er fødte problemløsere, hvis bare vi giver dem lov!!

 Denne tæve har tendens til hurtigt at kede sig. Derfor skal evt. træning være varierende og med korte træningssekvenser. Kontaktøvelser til at øge fokus og koncentration er også at anbefale.

 Resten af de gode råd fra hvalpetesteren Marianne Becker fremsendes på mail.

Billeder 11 uger - 4 April

 

Billeder 8 og 9 uger