Så er vi blevet 5 uger og tiden flyver !!!

Vores madmor har lynende travlt,
for som hun siger - så skal man altid arbejde på at blive bedre og lave forbedringer :-)
Så det gør hun - vi har fået ude løbegård, så vi nu kan være ude når det er godt vejr,
uden at hun skal være bekymret for om vi løber vores vej over til naboerne.

Alle hvalpene er nu samlet i baggangen, og Looney sørger for dem i løbet af dagem,
Cripsy kommer på aftens babse tår, hun er fuldt ud tilfreds med arbejdsfordelingen,
og Looney nyder det også.

Jeg har opsat en hvalpegård omkring terrassen og en del af græsplænen,
så de kommer ud under ordnede forhold.
Det eneste der ikke er så ordnet er nu mine bede,
som hvalpene og Looney til stor morskab graver i.
Terrassen er opbygget med flere niveauer, så hvalpene bliver stimuleret motorisk,
de får brugt deres sanser og får også vænnet dem til at tisse på forskelligt underlag.

Looney både leger med hvalpene og sætter dem på plads, og det er rigtig hyggeligt og sjovt at se.
Looney mener heller ikke Cooper skal være ved hvalpene,
men han hygger sig sådan ved at være der ude.

Et par dage har vi haft Megan fra Corgi kuldet på besøg - til alles store fornøjelse :-)

Hvalpene har haft en del besøg af deres kommende madforældre, men også af nabo pigerne som elsker at nysse.

Hvalpene har nu fået ormemiddel 2  gange 3 dage, og skal have igen i denne uge.

Når de fylder 7 uger er der så hvalpe test,
og her går jeg ind og kigger på de ønsker som I som familier har,
og sammensætte den lille hvalp med den hund som passer bedst til jer.

Hvalpetesten kan bruges på flere måder.
Som Diana der skal have "Sort" fra Looneys Y kuld -
Der skal testen bruges som et redskab i at styrke de sider som ham måske trænger til,
og arbejde med nogle andre ting som måske skal dæmpes.
Allerede nu kan der siges om ham at han er meget kontakt søgende og vil gerne være hvor jeg er,
og her er det vigtig at han lære at det er også ok at være lidt på afstand og alene,
da det ellers kan udvikle sig til et alene hjemmeproblem.
 

Den anden måde er jo at jeg prøver at sætte jer sammen med det bedste match -
men I skal som ny ejer stadig arbejde ud fra hvalpens præmisser og give den den bedste støtte.

 

Hvalpene fodres nu 2 gange om dagen, opblødt i vand,
og det kan i fortsætte med når den flytter hjem til jer.

Jeg bruger Eukanuba  hvalpefoder med  lam/ris,
i får 3 kg med til start -
i er også velkommen til at købe ekstra sæk med hjem,
jeg har sække hvor i får 19 kg for 500,- kr
normalpris for 12 kg for 579,-

Hvalpene er IKKE vant til rester og andet oven i,
så undlad dette. Hvis de ikke vil spise den anbefalede mængde ,
er det oftest fordi den anbefalede mængde der står på posen er lidt for stor :-)
Den dækker jo over 3 måneder og flere kg...
Så fortvivl ikke hvis vuf ike spiser op - og
RING/SKRIV hvis I er i tvivl.

 

 

Hvis I ikke allerede nu har tilmeldt jer til et hvalpekursus,
så synes jeg I skal gøre det hurtigst muligt.
Det er vigtig I får plads på et hold, da den lille bandit har godt af at komme afsted.
Ikke noget med at vente til at den lige skal falde til -
Man siger hvalpens "vindue" for indlæring gradvist lukker ved 12  uger -
så det er op til jer at fylde på med alle de nye ting som den skal vænnes til.
Her tænker jeg på bytræning, møde med fremmede mennesker og start på hundetræning.
Selvfølgelig kan en "gammel hund altid lære nye kunster",
men det er bare SÅ meget lettere når I får den rigtig start.

 

Vi har hende !! Looney pjatter..

Cooper og banditter
 

Lilla pige

Sort eller rød

Lilla pige

Se lige et truende blik fra den lille "stive" hvalp (løftet hale, stivs blik og fremadrettet ører) -
den anden undgår behændigt slagsmål ved at vænne kroppen og ansigtet væk og lægge ørene så meget ned
og sænke halen.

gul pige :-)

 

Sort dreng