Billeder af H kuldet

4  uger

Så er vi ved at blive lidt mere voksne - i den uge der er gået har vi fået vores første ormekur, fået små halsbånd på, vi er begyndt at spise fast føde, som består af modermælkserstatning med opblød starter foder fra Eukanuba.

Hvalpene er også begyndt at komme ud fra deres fødekase og er nu i hele deres hunderum. Deres små sylespidse tænder har fået bidt spidsen af en af Uniwars patter, så hun er ret muggen når de vil patte i tide og utide, men de får lov alligevel.
Der har i ugens løb også været besøg, både fra Dutter og Søren - Cleo´s mor , mine veninder og Lars´s har passet den en enkelt dag. De er begyndt at komme når vi kommer ind og kalder - hvis de altså ikke sover alt for tungt !
Vores lyd CD med "farlige" lyde - skud, fyrværkeri og alle mulige andre lyde er blevet sat til. Jeg skruer op for lyden for hver dag, og CDén spiller 3 gange om dagen - imens de spiser. På den måde lærer de at lyde er en del af hverdagen. De første par gang var de lidt utrygge, men det bliver bedre for hver gang.

Imens I venter på hvalpen kan jeg anbefale at I læser  Irene Jerveds bog Fra Hvalp til Hund. Det er en rigtig god bog som beskriver hvordan I får en rigtig god kontakt med jeres nye hvalpe - efter de nyeste principper inden for hunde træning og adfærd.

Her i dag mandag d 31 er det første dag de har været ude - de var ude ca 15 min og var rigtig trætte bagefter :-)